2007 Konkurrence

Jeopardy quizzen

Bon 007 indtog igen scenen som quizmaster til en omgang Jeopardy med Kostas som hans yndige medhjælper til årets tipsfest 2007. Fine kategorier var blevet opdelt med større spredning indenfor fodboldens verden.

Første runde: 1. Talenter til tiden, 2. Stadions, 3. 100% udnyttelse, 4. VM 2006, 5. Fra banen til bænken, 6. Finaler. Anden runde: 1. Legender, 2. Love og regler, 3. Slagsange, 4. Superligatopscorere. 5. Fra banen til bogen, 6. Et liv uden fodbold.

Efter første runde havde Esbjerg lagt sig rimelig komfortabelt i front, mens CID, FC Barca, SAFC, og Windue kæmpede med små plus eller minusbeløb inden anden runde.

CID fik kæmpet sig en smule op, ikke mindst takke være fuld gevinst i kategorien ”Legender”. Det var dog ikke nok til for alvor at kunne true Esbjerg, selv om han stadig er pinlig berørt over et par spørgsmål som på en skarpere dag burde være besvaret rigtig med Mwape Miti og Steffen Højer.

Efter anden runde havde Esbjerg mest at satse for, mens de resterende skulle håbe på et stort sats fra førerhunden i finalen da deres indskud ikke ville batte alverden.

Da føringen var ret stor valgte Esbjerg en lidt forsigtig taktik, idet han kunne vælge at satse et lille beløb til finalespørgsmålet og alligevel vinde. Da regnestykket blev gjort op havde Esbjerg alligevel mest at gøre med og satsede med sine 4500 point 1500 point i finalen.

Finalespørgsmålet lød: Hvornår tiltrådte Michael Laudrup som træner for Brøndby IF?

CID svarede 2003. FC Barca 2004. Esbjerg 2002. SAFC 2003. Windue 2004. Da det rigtige svar var 2002 kunne Esbjerg for andet år i træk lade sig hylde som Jeopardy mester med 6000 p. CID endte toer med 100 p.

Præmien var et tre måneders gratis abonnement sponsoreret af TIPS-bladet. Vinder blev Esbjerg, der dog skænkede præmien videre til til CID som nr. to.

En meget fin quiz fra Bon 007 og hans medhjælpere, som efterfølgende høstede stor ros blandt deltagerne.