Windue klar til Champions League

Windue brugte den rigtige taktik i den nye debutsæson med Super 5 og kan nu for femte gang kalde sig ligamester i Vestjysk tipsturnering. Windue indtager nu andenpladsen over all time mest vindende tippere med 11 sæt medaljer.

Med dobbelt op i to ud af de fem uger må man også sige at det femte mesterskab er fortjent. Oveni skal Windue for tredje gang skulle repræsentere Vestjysk tipsturnering i efterårets Champions League og på ny gøre Aabenraa ære. Stort tillykke og held og lykke til den revanchelystne Sønderjyde.

Sølv og bronze var et hårdt kapløb mellem Esbjerg og SPVK, der fulgtes pænt gennem hele sæsonen. Efter fintælling ender Esbjerg dog med sølvet, da reglerne siger, at ”Står to tippere lige med antal point vil det være den tipper som har flest rigtig i seneste runde som tæller mest i den aktuelle stilling” – og det var 75 – 60 til Esbjergs fordel i 4. runde.

Det kan godt være at Super 5 ikke er den mest sexede måde at tippe på. Men det er klart den nemmeste og billigste. Oveni tipper vi også om en plads i Champions League, og det hele holdes på en platform. Hermed er de vigtigste kriterier opfyldt, hvilket gør, at turneringen nu endelig har fundet sit ståsted.

Vestjysk tipsturnering vil således også fremadrettet satse på Super 5 med fem ugers tips om året. Som fast tradition vil Årets Super 5 serie indledes den første lørdag i advent med hygge og lørdagstips julen over.